”Kærlighed er et forhold af gensidig anerkendelse, hvor parterne ved at give sig hen til hinanden, finder hinanden på ny. Kærlighed kræver mod til at overskride egne grænser og forandre sig”
(leksikon org.)
I dag vælger vi som regel hinanden, fordi vi mener, at vi elsker hinanden. Men selvom den kærlighed et par oplever, er en gave, er den ikke bare givet en gang for alle. Den skal passes og plejes, vandes og gødes for at kunne vokse og gro. Det kan til tider være et kompliceret stykke gartnerarbejde og det er helt naturligt, at mennesker der lever sammen, vil gennemgå perioder og tidspunkter, hvor kærligheden har svære vilkår og hvor der måske er brug for en ekstra indsats. Det kan være en periode, hvor der er udefrakommende kriser, som påvirker parforholdet, sygdom eller død eller noget helt andet.
Forestil dig, at dit liv er som et vævet tæppe. Nye tråde væves hele tiden sammen med gamle tråde og danner nye mønstre. Vi bærer alle vores historie med os, og når vi møder hinanden væves vores ”livstæppe” sammen. Nogle gange kan det, vi oplever i dag, minde os om noget vi har oplevet tidligere. I det øjeblik er der risiko for, at miste fornemmelsen af det, der sker lige her og nu og i stedet reagere ud fra et gammelt mønster. På den måde kan man komme til at væve det samme mønster igen og igen. Hvorvidt det er et problem eller ej, afhænger selvfølgelig af, om mønstret er hensigtsmæssigt for dig og dine omgivelser.
Nogle gange kan parsamtalen være en hjælp til at komme ud af uhensigtsmæssige mønstre og istedet komme tættere på hinanden. |
